Glimt af Limfjorden - om Ruth Lundehøjs malerier

Af Knud Larn

Kunstnere der lever ved vand er altid mere fokuseret på lyset og det dramatiske i det, end kunstnere der bor længere inde i landet eller inde midt i de store byer. Omgivelserne, det vi intuitivt ser på hver dag,de indtryk vi samler op uden at tænke over det, påvirker sindet længe inden hånden griber fat i penslen.Den Struer-baserede, abstrakte, kunstner Ruth Lundehøj maler da også dejlige dramatiske felter af farve i lyse toner.

Hun er en af de der tålmodige kunstnere. Malingen lægges på over lang tid, i lag på lag,hele tiden korrigerende her og der på fladen, indtil maleriet står klart, men afdæmpet, med sine nuancer i blåt, hvidt og gråt, sine diskrete klumper af jordfarver og sine lette indslag af grønne toner. Der er en stor stoflighed over malerierne,  det er "et stykke med natur" man får ind i stuen. Det lever og ånder på væggen. Ikke nogen nem ting at opnå som maler, og virkelig en af abstrakte maleris største kvaliteter.

Malerierne er godt nok formelt helt abstrakte men farvelagene kæmper alligvel i vores sind for at skabe sin egen figuration, sin egen mening. Penselssporerne, som Ruth Lundehøj ofte lader stå tydelige, hjælper til med at give maleriet retning, giver det dimensioner - og jeg får ofte fornemmelsen af fjor, af vand, af himmel, og af land, når jeg betragter hende billeder. Jeg misser med øjnene på de intense sort-hvide billeder, solen er i mine øjne - jeg kan kun skimte konturerne af en menneskeskabt struktur der midt i lyset. Og jeg hører vandet klukke i vandkanten på de blå billeder, hører verden knase under fødderne på de jordfarvede. Her er glimt af landskab, af oplevet natur, i kraftigt sollys og på overskyggede dage, på kanten af vand.

Det er klart at censorerne ved Limfjordens årlige udstilling har antaget hendes malerier hvert år igennem de sidste 10 år - ud over deres fine maleriske kvaliteter, er de så knyttet til stedet, landskabet og lyset, at de virker helt naturlige der på væggen